Segmentering opdeler typisk miljøet i større zoner. Microsegmentation anvender mere granulære politikker omkring mindre grupper af ressourcer eller enkelte workloads.
Begreb
Microsegmentation
•
2 min
•
Grundlæggende
Microsegmentation er en sikkerhedsteknik, hvor et IT-miljø opdeles i små policyzoner omkring enkelte workloads eller grupper af tæt forbundne ressourcer. Kun de nødvendige forbindelser mellem zonerne tillades.
Kontrollen kan håndhæves med eksempelvis gateways, distribuerede firewalls, host-agenter eller service mesh. Regler kan bygge på netværksoplysninger og, hvor platformen understøtter det, identitet, applikation og andre attributter.
Hvorfor er begrebet vigtigt?
Traditionel perimeterbeskyttelse kontrollerer især trafik ind og ud af miljøet. Hvis en workload kompromitteres, kan brede interne forbindelser give en angriber mulighed for lateral bevægelse.
Microsegmentation begrænser de mulige kommunikationsveje tættere på ressourcerne. Det kan reducere angrebsfladen og blast radius samt give bedre synlighed i øst-vest-trafik mellem interne workloads.
Typisk misforståelse
Microsegmentation er ikke blot mange VLAN eller subnet. De kan skabe større netværkszoner, mens microsegmentation normalt håndhæver mere detaljerede regler omkring applikationer, tjenester eller individuelle workloads.
Teknikken skaber heller ikke automatisk Zero Trust. Ufuldstændig kortlægning kan blokere legitime afhængigheder, og for brede undtagelser kan bevare de samme risici som før.
Eksempel
En fiktiv virksomhed har webservere, en API-tjeneste og en database i samme cloudmiljø. Teamet kortlægger først de faktiske dataflows og observerer trafikken uden at blokere den.
Derefter tillades kun webservernes forbindelse til API'en og API'ens nødvendige databaseforbindelse. Direkte adgang fra webserverne til databasen afvises. Hvis en webserver kompromitteres, har angriberen derfor færre mulige veje videre.
Best practice
Kortlæg workloads, ejere, følsomme data og nødvendige dataflows før håndhævelse.
Prioritér kritiske ressourcer, og indfør regler gradvist i små områder.
Brug applikations- eller identitetsbaserede attributter frem for ustabile IP-adresser, når det er muligt.
Start i observations- eller alarmtilstand, og test kendte arbejdsgange før blokering.
Versionsstyr politikker, undtagelser og ejerskab, og fjern midlertidige regler igen.
Log tilladt og afvist trafik, overvåg afvigelser, og planlæg rollback.
Frequently asked questions
Nej. Det er en mulig kontrol i en Zero Trust-arkitektur, men Zero Trust omfatter også identitet, enheder, data, applikationer, overvågning og løbende autorisation.
Ikke altid. Håndhævelsen kan ligge i netværket, på værten, i cloudplatformen eller tæt på applikationen. Valget afhænger af miljø og ønsket granularitet.
Ja. Ukendte afhængigheder eller fejlbehæftede regler kan afbryde legitim trafik. Derfor er flowkortlægning, trinvis indførelse, test og rollback vigtige.